+45 2757 8557

SEO – Bliv mere synlig online

Få flere besøgende, flere leads og ikke mindst flere kunder! – Kontakt os herunder og få et uforpligtende tilbud på SEO. Du bliver ringet op hurtigst muligt!



SEO er din vej til synlighed

SEO (Search Engine Optimization) eller søgemaskineoptimering, som det omtales i daglig tale, er din vej til synlighed på nettet. Som erhvervsdrivende har du stor interesse i, at dine kunder ved, hvem du er, samt at nye kunder nemt kan finde dig.

En søgning på nettets søgemaskiner er ofte måden, hvorpå kunder finder det firma, de ønsker at handle med. Det er dog de færreste mennesker, der når ret meget længere end side et på Google. Ærgerligt er det så for dig, hvis din hjemmeside ligger på side to, tre eller længere nede.

Ved et implementere en række elementer på din hjemmeside, kan den blive rangeret højere, så dine kunder ser, hvad du har at tilbyde.

Søgemaskineoptimering er opdelt i flere elementer, men følgende er nogle af de vigtigste parametre man kan og bør skrue på og sørge for at optimal:

  • Linkbuilding
  • Onpage SEO
  • Søgeordsanalyse
  • Teknisk SEO analyse

Jeg kan tilbyde min ekspertise inden for netop SEO, og jeg kan derfor hjælpe dig godt på vej til en højere placering på Google.

Lad os dykke lidt længere ned i emnet for at forstå, hvad jeg kan hjælpe med og hvad det kan gøre for dig.

SEO | Få hjælp til SEO her!

Hvad er SEO?

Søgemaskineoptimering foregår ved, at din hjemmeside bliver optimeret ud fra faktorerne i en algoritme, som søgemaskinerne tjekker, når de skal rangere hjemmesider. Faktorerne omhandler ting, der gør din side mere relevant i forhold til kundernes søgninger, og det tekniske på din side optimeres, så du kan komme til at stå stærkere end dine konkurrenter.

Du tænker måske umiddelbart ”Så giv mig lige en SEO pakke og så smutter jeg.”, men SEO er desværre ikke bare noget, du bare lige kan implementere på en dag og så ligge nr. 1 på Google dagen efter.
SEO er en proces, hvor man over en længere periode blandt andet optimerer ens sides onpage, bygger links, producerer indhold, tester det og retter til løbende, samt måler effekten på det.

SEO som begreb kan blandt andet opdeles i forskellige kategorier så som: OnPage SEO, søgeordsanalyse, linkbuilding og teknisk SEO analyse. Dette er kategorier, som jeg vender tilbage til senere.
Lad os først snakke lidt om hvor hurtigt, du kan forvente effekt af søgemaskineoptimering.

”Hvad koster det at blive nr. 1 på Google?”

Søgemaskineoptimering er som sagt en langsigtet strategi, så du skal ikke forvente, at du fra dag ét ligger i toppen af søgeresultaterne – uanset hvem du får til, at hjælpe dig og hvad du betaler. Dette skyldes blandt andet, at der kan være forskel på, hvor stor konkurrencen er på det enkelte søgeord. Hvis du er i en unik branche, hvor søgeordene er lidt specifikke, og hvor konkurrencen er lavere, kan du måske opnå en tydelig stigning i dine besøgstal allerede indenfor uger.

Er du derimod i en meget konkurrencepræget branche, vil det måske tage måneder eller år at opnå den ønskede effekt. Dermed ikke sagt at SEO er spildt, selvom du er i en konkurrencepræget branche. Her skal SEO bare betragtes som en langsigtet investering, hvor du om måske 6-12 måneder kan overgå dine konkurrenter i søgeresultaterne.

Jeg vil nu forklare om et par af de vigtigste elementer i SEO herunder.

Søgeordsanalyse – grundlaget for al søgemaskineoptimering

Et søgeord er de enkelte ord eller de fraser, folk bruger i søgemaskinerne, når de skal finde dit produkt. Det er i konkurrencen om netop disse søgeord, at du gerne vil være helt i top. At foretage en søgeordsanalyse kræver at du kender dine kunder rigtig godt.

Hvordan beskriver de dine produkter og hvad søger de efter? Det er vigtigt at vide noget om. Man kan også søge inspiration på konkurrenters side for at undersøge, hvilke ord de beskriver deres produkter med og derefter ”stjæle” dem og forsøge at rangere bedre end dem.

Det er afgørende for et godt SEO arbejde, at du og jeg sammen finder frem til de ord, dine kunder bruger og altså dem, som du ønsker at blive fundet på. Det er nemlig de ord eller fraser, som andre potentielle kunder også vil bruge, hvis de mangler dine produkter eller ydelser.

Jeg kan hjælpe med gennemgående søgeordsanalyser, så vi finder frem til de helt oplagte søgeord, som du skal rangere bedre på eller måske mangler at rangere på.

Den tekniske SEO analyse og OnPage SEO

For at få den bedste effekt, er det vigtigt at din hjemmeside er optimeret i forhold til SEO. Når jeg foretager en teknisk SEO analyse, identificerer jeg de tekniske problemstillinger, der kan gøre det svært for fx Google at indeksere eller ”læse” din hjemmeside optimalt. Google har mange faktorer i spil, når en hjemmeside indekseres, og en teknisk SEO analyse skal gerne give et komplet billede af, hvilke tekniske problemstillinger, der kan være på hjemmesiden.

Nogen af de ting der undersøges i denne tekniske analyse, er kodningen på hjemmesiden, meta beskrivelser, duplicate content, døde links, mobilvenlighed, hastighed og andet teknisk.

Hvis der fx er mange døde links eller en del gentagende indhold, kan dette have en negativ effekt i forhold til rangering på søgemaskinerne. Samtidig vurderes mobilvenlighed rigtig højt i forhold til SEO. Modsat rangeres der kraftigt ned på hjemmesider med langsom reaktionstid. Især mobilvenlighed og reaktionstiden på din hjemmeside er faktorer, der skal spille.

Læs mere om mobilvenlige hjemmesider.

Den tekniske SEO analyse udarbejdes, så du får det bedste resultat, når det rigtige SEO arbejde skal i gang og du altså får det optimale ud af det videre SEO arbejde.

OnPage SEO

OnPage SEO er der, hvor det er forholdsvis nemt at påvirke sit SEO arbejde. Grundlaget for godt OnPage SEO er, at din hjemmeside er teknisk godt udarbejdet.

OnPage SEO kan bestå af optimering af sidetitler, meta-beskriver, overskrifter (h1, h2, h3, h4 osv.), duplicate content (kopieret indhold), alt-tekster på dine billeder, schema markup og meget mere.

Den tidligere udarbejdede søgeordsanalyse skal nu i brug. Hver enkelt side, på en hjemmeside bør som regel kun optimeres efter et eller få tæt relaterede søgeord. Det er derfor relevant, at din hjemmeside indeholder en række undersider, der hver skal ranke efter bestemte vigtige søgeord.

Disse undersider skal give læseren det svar, du forventer, at de søger, når de anvender søgeordet. Sælger du fx sportssko, så skal du have en side der siger spar to og fodrer den besøgende med alt han eller hun skal vide om sportssko og hvorfor dine er de bedste. Samtidig skal teksten der findes på siden være søgemaskineoptimeret uden at den bliver unaturlig.

Grundlaget for OnPage SEO er, at du ved hvilke søgeord, du ønsker, at de enkelte sider skal optimeres til.
Dette er også en af mine spidskompetencer og sammen kan vi lave en masse god SEO med positive, relevante undersider, som pleaser både dine kunder og Google.

Linkbuilding og linkjuice til din side

Det sidste jeg i forbindelse med SEO vil fremhæve, er linkbuilding som er en af de vigtigste SEO strategier.

Måden hvorpå linkbuilding fungerer, er ved at andre hjemmesider linker til din hjemmeside i forbindelse med et positivt indlæg eller en positiv artikel. På denne måde valideres din hjemmeside hos Google, fordi den anden hjemmeside henviser til dig.

Der er dog stor forskel på om siden, der linker til dig, er en lille lokal købmand eller et stort anerkendt firma, der selv ligger højt i søgemaskinerne. Når et anerkendt firma linker til din hjemmeside, har dette nemlig meget større effekt i forhold til SEO, end når et lille ukendt firma gør det samme. Der bliver altså målt på, hvor ”stærk” eller autoritær den side, som linker til dig, er.

Men som alt muligt andet er det vigtigt, at have variation i dine links. Du ville ikke kunne undgå, at få links fra domæner med en lav domæneautoritet og det er helt okay.

Du kan tjekke her hvor høj din domæneautoritet er.

Du tænker måske, at det på sigt sker automatisk, at nogen linker til din side. Det kan være på de sociale medier, eller i forbindelse med et event du afholder, der kommer i et online nyhedsmagasin. Og det er også rigtigt nok. Men hvis du ønsker at stå stærkt konkurrencemæssigt, er det en nødvendighed, at der også aktivt arbejdes med linkbuilding.

Jeg kan hjælpe dig med at blive klogere på denne jungle, som linkbuilding kan være. Hvad du skal gå efter og hvad du skal holde dig fra, for på den måde at få lagt den bedste strategi for dit site, så du kan få en sund linkprofil.

Søgemaskineoptimering er avanceret, men uundværligt

Som du nok kan forstå, er der mange elementer at tage stilling til i forhold til søgemaskineoptimering, hvilket kan være forvirrende af mange. Med min ekspertise kan jeg hjælpe dig fra start til slut. Vi kan også gå hele vejen sammen, hvor jeg hjælper dig med en ny hjemmeside og efterfølgende SEO arbejde.

Kontakt mig og lad os tage en snak om, hvad du har brug for, og hvordan jeg bedst muligt kan assistere dig med søgemaskineoptimering til din virksomhed.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

Bliv ringet op og modtag et uforpligtende tilbud i dag