Hvad er On-Page SEO?

On-Page SEO (også kaldet On-Site SEO) handler om strukturen og indholdet på din hjemmeside. Dette kunne f.eks. være dine sidetitler, billeder, interne links, mobilvenlighed osv. Det betyder altså, at alt det som anses, at være en del af din hjemmeside er “On-Page”.

On-Page SEO har en vigtig betydning, i forhold til din placering i søgemaskinerne. Det er derfor vigtigt, at du får optimeret din hjemmeside, så du kan rangere højere i søgemaskinerne.

I dette blogindlæg kommer vi ind på de vigtigste On-Page SEO-faktorer og værktøjer, som du skal benytte dig af, hvis du vil blive set. Et værktøj som kan hjælpe med din On-Page SEO er det populære WordPress plugin, Yoast. Yoast kan hjælpe dig med, at analysere din side og fortælle dig, hvad du gør rigtigt og forkert.

Du kan læse meget mere om Yoast her.

On-Page SEO: Yoast

Sidetitel

Dine sidetitler er en af de vigtigste On-Page SEO-faktorer på din hjemmeside. Alle dine sider og indlæg skal have deres egen unikke sidetitel, som indeholder det/de vigtigste søgeord for den pågældende side. Sidetitlen skal være mellem 50-60 tegn inklusiv mellemrum.

On-Page SEO: Sidetitel

Hvis dit fokus søgeord ikke giver mening i din sidetitel, så skal du hellere undlade det. Det er vigtigere, at din sidetitel giver mening og den er letlæselig for brugeren.

Meta beskrivelse

Meta beskrivelsen formidler, hvad brugeren kan læse på din side. Dine meta beskrivelser har ikke indflydelse på din placering i søgemaskinerne, men det er stadig vigtigt at du får dem skrevet.

On-Page SEO: Meta beskrivelse

En velskrevet meta beskrivelse kan skabe en konkurrencemæssig fordel i søgeresultaterne. Det kan skabe en højere klikfrekvens med større chance for konverteringer. Din meta beskrivelse skal være et sted mellem 120 – 160 tegn.

Selvom der er en mulighed for, at Google udelader din meta beskrivelse, som du selv har skrevet og trækker et uddrag af indholdet på siden, anbefales det at udfylde meta beskrivelsen for hver side på din hjemmeside.

Overskrifter (H1, H2, H3, H4, H5, H6)

Når du laver indhold til din hjemmeside er det vigtigt, at du gør det let for brugeren, at læse dit indhold. Det kan man gøre ved, at inddele sin tekst i mindre sektioner og give dem overskrifter. De forskellige H-tags bruges til, at fremhæve hvilke overskrifter, som er de vigtigste i ens tekst.

Det vigtigste H-tag er H1, som oftest bruges til overskriften på din side og herefter H2, H3, H4 osv., som bruges til underoverskrifter. Det er vigtigt, at du kun benytter ét H1-tag pr. side og at dine overskrifter indeholder vigtige og relevante søgeord.

Forestil dig at dit H1-tag er en overskrift til en artikel. Det ville ikke give mening, hvis du havde flere overskrifter i en artikel. Derfor benytter du dig primært af H2 og H3, som underoverskrifter til din side.

F.eks:

H1-tag: On-Page SEO – Alt hvad du behøver at vide
H2-tag: Hvad er On-Page SEO
P-tag: Tekst om On-Page SEO
H2-tag: Sidetitel
osv.

URL struktur

At have en ordentlig URL struktur er også en vigtig On-Page SEO-faktor. Det er især vigtigt, at du inkluderer dit fokus søgeord i din URL.

Det er også vigtigt, at du ikke bruger for lange URL’er, da det kan være uoverskueligt for brugeren, at læse. Brug hellere korte og præcise URL’er, som er overskuelige at læse og som er til, at forstå. Hvis vi kigger på URL’en til dette blogindlæg, så er den kort og præcis: https://memorize.dk/on-page-seo/ hvorimod hvis den skulle matche sidetitlen ville URL’en se således ud: https://memorize.dk/on-page-seo-alt-hvad-du-behover-at-vide/. 

Din URL skal også gerne beskrive, hvad din side handler om. Lad os sige at du laver hjemmelavet is og din URL ser så sådan her ud: www.dinvirksomhed.dk/?p=123, så beskriver den ikke, hvad siden handler om. Hvorimod hvis din URL, så sådan her ud: www.dinhjemmeside.dk/hjemmelavet-is, så beskriver den hvad siden handler om. 

Billedoptimering

Brug af billeder i din tekst er en god måde, at gøre din sides indhold mere visuelt tiltalende, samt bryde op lange og kedelige tekststykker. Billederne skal gerne være kvalitetsbilleder. Det kan virke uprofessionelt, hvis dine billeder er for lav opløsning eller er strukket.

Her kan du finde gratis kvalitetsbilleder, som du frit kan benytte på din hjemmeside:

Derudover er det også vigtigt, at dine billeder ikke fylder for meget (filstørrelse), det kan også være med til, at skade din hjemmesides hastighed. Hvis du har et billede som er 2000×1000 i størrelsen, men kun bruger det i størrelsen 400×200, så er der ingen grund til, at billedet fylder så meget. Så hellere skaler billedet ned i passende størrelse uden, at det mister kvaliteten. Vi kan bl.a. anbefale WP Smush til komprimering og optimering af billeder.

Du kan læse mere om WP Smush og andre gratis WordPress plugins her.

Endnu en vigtig On-Page SEO-faktor, hvad angår billedoptimering er, Alt-tekst og omdøb af filnavn. Alt-tekst hjælper Google til, at vise hvad billedet skal forestille, det samme gælder filnavnet på dit billede. Hvis du har et billede der f.eks. hedder noget i stil med DSC12345.jpg, så skal du omdøbe filnavnet til noget, som passer til dit billede.

Mobilvenligt design

Hvis din hjemmeside ikke har et mobilvenligt design, så kan du godt glemme at ranke højt på Google.

Det er især vigtigt for brugervenligheden og konverteringen på din hjemmeside, at den har et mobilvenligt design. En undersøgelse foretaget af Google viser, at næsten 40% kun søger på deres mobiltelefon når de skal finde oplysninger på internettet.

Google har selv været ude og sige, at hjemmesider med et mobilvenligt design vil ranke højere end hjemmesider, som ikke har et mobilvenligt design. I en verden, hvor mobiltelefonen dominerer mere og mere, så er der ikke nogen vej udenom en mobilvenlig hjemmeside, især hvis du ønsker at rangere højt på Google.

Du kan bl.a. bruge Google’s eget værktøj, Moble-Friendly Test, til at teste om din hjemmeside er mobilvenlig.

Intern linkstruktur

Interne links er links på din hjemmeside, som linker over til andet indhold på din hjemmeside.

Ofte tror folk, at de eneste links der tæller er dem fra andre hjemmesider. Disse links er dog også utrolige vigtige, men mange undervurderer, at have en god intern linkstruktur.

Placering af links til dine andre undersider på din hjemmeside, er en fantastisk måde, at forbedre brugervenligheden på din hjemmeside. Ikke alene gør det meget lettere for dine besøgende, at navigere rundt på din hjemmeside og finde frem til det indhold de leder efter, men det hjælper også Google med, at forstå sammenhængen imellem dine undersider.

Hastighedsoptimering

Ifølge en undersøgelse foretaget af Google, vil 53% forlade din side, hvis den loader mere end 3 sekunder. Det er altså lidt over halvdelen af dine besøgende, som kunne være potentielle kunder, som ville gå tabt, hvis din side loader langsomt.

On-Page SEO: page speed

Ikke nok med, at over halvdelen af dine besøgende ville forlade din side, hvis den loader mere end 3 sekunder, men undersøgelsen viste også, at for hvert sekund der går, hvor din side loader, vil procentdelen stige markant. (Se billedet herunder)

On-Page SEO: Load time

Heldigvis er der en masse værktøjer til, at optimere hastigheden på din hjemmeside. Vi bruger selv W3 Total Cache og kan klart anbefale det til optimering af din hjemmesides hastighed. Du kan læse mere her om, hvordan du optimalt opsætter w3 Total Cache.

Derudover kan du bruge følgende værktøjer til, at se din hjemmesides hastighed, samt hvordan du kan optimere den:

Opsummering

Disse On-Page SEO-faktorer er blot nogle af de metoder du kan bruge for, at rangere højere på Google.

Anvender du disse metoder uafhængigt af hinanden, vil de ikke have den store betydning for din placering i søgemaskinerne. Det er derfor vigtigt, at du bruger noget tid på, at optimere alle de nævnte metoder, hvis du vil blive set.