+45 2757 8557

En af de vigtigste ting, når din virksomhed skal udsende e-mails er, at dine kunder modtager e-mailen. Jeg giver her 8 råd til, hvordan dine e-mails ikke ender i spamfilteret.

1. Undgå ord fra spam-ordbogen

I bogen E-mail Marketing eBook er der blevet lavet en liste med de mest almindelige spam-ord. Det er især vigtigt, at ordene fra denne liste ikke står i emnefeltet på de e-mails, som du sender ud. Hvis du vil undgå, at ende i spamfilteret, så skal din virksomhed undgå, at benytte sig af ord som:

  • Klik her / Click here
  • Tillykke / Congratulations
  • Gratis / Free
  • Penge / Money
  • Tilbud / Offer
  • Spar / Save

Det var blot få ord fra listen med spam-ord. Det er derfor vigtigt, at du altid tænker over, hvordan I skriver jeres tekster inden du skal sende en e-mail afsted.

Du kan se den fulde liste med spam-ord her.

2. Undgå farverne rød, grøn og blå i din tekst

Ja, det kan lyde lidt spøjst, men den er faktisk god nok. Spamfiltrene kan nemlig registrere hvis du bruger rød, grøn og/eller blå tekst i din e-mail. Farverne kan associeres med fare, advarsler eller tilbud og det bryder spamfiltrene sig ikke om.

3. Hold inde med de store bogstaver

Undgå brug af store bogstaver i din e-mail emnefelt eller indhold. Hvis du kun bruger store bogstaver, så kan det virke som om, at du råber og det er der ikke nogen der kan lide. Hvis du skal fremhæve et ord eller sætning, så prøv i stedet at skrive det med bold eller italic for, at fange brugerens opmærksomhed.

4. For mange tegn

Hvis du har et overforbrug af udråbstegn (!!!!!) eller spørgsmåltegn (?????), så skal de som minimum minimeres eller helt undgås, hvis du ikke vil ende i spamfilteret.

5. Benyt dig af en spam-tester

Der er forskellige værktøjer, der kan lave et spam-tjek af din e-mail, inden du sender den ud. Litmus er et e-mail test system, hvor du kan teste din e-mail og se hvor høj eller lav en spam score din e-mail har. Derudover kan du også se hvordan dine e-mails ser ud i de forskellige e-mail klienter.

Læs mere om spam score her.

6. Optimer din HTML-kode

Hvis du sjusker med din HTML-kode, kan det også påvirke om hvorvidt din e-mail ender i spamfilteret eller i indbakken. Sørg for at optimer din kode og undlad, at have uafsluttede tags.

Der er forskellige e-mail frameworks, der kan gøre meget af arbejdet for dig. Jeg kan anbefale Zurb Foundation Inky eller MJML, som jeg selv benytter mig af.

7. Brug en tekstversion af din e-mail

Spamfilteret kan godt lide, hvis der er tilknyttet en tekstversion af din e-mail. Er det ikke muligt for kunden, at håndtere din HTML e-mail, så er en tekstversion en rigtig god ting. Tekstversionen af din HTML e-mail gør det muligt for kunden, at læse indholdet i din e-mail. MailChimp, som jeg selv benytter, tilknytter automatisk en tekstversion af din e-mail når du sender den ud.

8. Benyt dig af en email marketing platform

Der findes mange forskellige email marketing platforme. Det gode ved, at benytte sig af en email marketing platform er, at det kan gøre mange ting nemmere når du skal udsende e-mails. De ved hvad der er best-practices indenfor e-mails. Derudover er de fleste email marketing platforme brugervenlige og gøre det nemt for dig, at oprette og udsende e-mails.


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser, gennemsnit: 5.00 ud af 5)

Loading...

Bliv ringet op og modtag et uforpligtende tilbud i dag